Aldrig praktikpladser nok

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne håber, at Årets Læreplads kan medvirke til, at flere virksomheder får lyst til at tage en lærling eller elev. Kåringer og priser gør det naturligvis ikke alene, men positiv omtale vil forhåbentlig trække i den rigtige retning.

Og der er behov for at synliggøre praktikværterne, for der bliver tilsyneladende aldrig  praktikpladser nok. Så udover at få flere virksomheder til at tage en elev i et helt praktikforløb vil vi også gerne udbrede kendskabet til muligheden for at tilbyde kortere praktikforløb. Danske Erhvervsskoler og -Gynmnasier - Lederne arbejder for at øge viden om de såkaldte brikmodeller, hvor den unges praktikforløb sammensættes af flere kortere praktikperioder i forskellige virksomheder kombineret med skolepraktik. De nye praktikcentre, som netop er blevet udpeget over hele landet, giver gode muligheder for at etablere disse nye forløb, hvor skolen har ansvaret for at planlægge det samlede praktikforløb i samarbejde med eleven.

Det er blandt andet en model, som vi har store forventninger til på de store anlægsprojekter som Metro/City-ringen, Femern-forbindelsen og de mange nye supersygehuse, men også på en lang række mindre projekter.

Derfor opfordres skoler og elever også til at overveje at indstille virksomheder, som måske på grund af stramme tider eller stærk specialisering kun kan tilbyde et kortere praktikforløb, så flere virksomheder også får øjnene op for de nye muligheder.

15. november kåres Årets Læreplads 2018 i København

Seneste nyt fra Årets Læreplads

Citat fra indstilling til Årets Læreplads

Jeg er så stolt af at han er min læremester, for ikke bare i stalden, kan han lære mig noget, men også om hvad livet kan byde på af forhindringer

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne | Ny Vestergade 17, 2. sal | 1471 København K | Tlf.: 333 77 888 | info@remove-this.deg.dk